Vølvens Spådom

Projektet ”Dramatisering af Vølvens Spådom” er et teater-event, som tager udgangspunkt i den mytologiske fortælling omkring skabelse af verden, samt undergang og genskabelse. Fortælleren er en vølve og tilhøreren er Odin.

Allerede i 2016 er der planer om at en række frivillige vil fremføre mindre dele af teaterstykket på Valborgsaften samt Sankt Hans dag (Midsommerfest) i Jelling. I 2017 har initiativtagerne ambition om at selve teaterstykket dramatiseres og har premiere.

Jelling Heritage mener at projektet er spændende, og at fortællingen giver mulighed for mange spændende fortolkninger og er åben overfor både teater- såvel som musikprojekter. Jelling Heritage vil hjælpe med at søge kulturmidler ved Vejle Kommune, men vil ikke i 2016 støtte projektet med ressourcer som initiativtagerne har søgt om.